nintendo logo

  • Nyheder
  • Nye spil i Animal Crossing- og Luigi's Mansion-serien kommer til Nintendo Switch

Nye spil i Animal Crossing- og Luigi's Mansion-serien kommer til Nintendo Switch

Se nyhederne fra den seneste Nintendo Direct-udsendelse!

I sidste uges Nintendo Direct blev to nye spil under udvikling til Nintendo Switch afsløret, Animal Crossing for Nintendo Switch (arbejdstitel) og Luigi’s Mansion 3 (arbejdstitel). Begge spil lanceres eksklusivt til Nintendo Switch i løbet af 2019. Vi hørte også om udgivelsen af en Super Smash Bros. Ultimate Nintendo Switch-hardwarepakke.

Herunder følger højdepunkter fra Nintendo Direct-udsendelsen:

Nintendo Switch

  • Animal Crossing for Nintendo Switch (arbejdstitel): Det første spil i serien siden Animal Crossing: New Leaf, der udkom til Nintendo 3DS i 2013. Lanceres i 2019
  • Isabelle bliver også en af kæmperne!: Isabelle fra Animal Crossing-serien bliver en spilbar fighter i Super Smash Bros. Ultimate
  • Luigi’s Mansion 3 (arbejdstitel): Næste spil i denne serie er under udvikling og lanceres i 2019
  • Nintendo Switch Online: Bliver du medlem af denne service, får du adgang til at spille online, gemme spildata til kompatible spil, et voksende bibliotek af NES-titler, særtilbud og en app til smartphones til fordybelse af spiloplevelsen. Nintendo Switch Online kan desuden testes gratis i syv dage. Ved tjenestens lancering vil der findes 20 NES-spil tilgængelige, blandt andre Super Mario Bros. 3, The Legend of Zelda, Pro Wrestling (tilgængeligt for første gang siden udgivelsen i 1987) og Ice Hockey
  • Nintendo Entertainment System Controllers: Perfekte håndkontroller til at spille NES-spil med via Nintendo Switch Online
  • New Super Mario Bros. U Deluxe: Op til fire spillere kan lade sige underholde af denne opdaterede version af Wii U-spillet, når det udkommer 11. januar 2019. New Super Mario Bros. U Deluxe indeholder også New Super Luigi U, det første platformspil med en stor rolle til Luigi. Du kan se frem til hele 164 baner
  • Yoshi’s Crafted World: Spil som Yoshi og tag på eventyr i en verden fyldt med alverdens husholdningsartikler i dette nye platformspil. Spillet er fyldt med hemmeligheder, du skal opdage. Lanceres forår 2019
  • Nintendo Switch Super Smash Bros. Ultimate edition: Elegant hardwarepakke, der indeholder Nintendo Switch, to Joy-Con og en docking-station med Super Smash Bros.-motiv samt en downloadkode til Super Smash Bros. Ultimate. Denne pakke lanceres den 16. november, men spillets adgangskode aktiveres først den 7. december til spillets release
  • FINAL FANTASY Extravaganza: HD-versioner af flere Final Fantasy-spil kommer til Nintendo Switch, som FINAL FANTASY VII, FINAL FANTASY XII: The Zodiac Age, FINAL FANTASY IX, FINAL FANTASY X og FINAL FANTASY X-2. FINAL FANTASY XV Pocket Edition HD er snart tilgængeligt via Nintendo eShop på Nintendo Switch og yderligere tre spil fra Final Fantasy-verdener er også på vej. WORLD OF FINAL FANTASY MAXIMA udkommer den 6. november, Chocobo’s Mystery Dungeon EVERY BUDDY! til vinter og FINAL FANTASY CRYSTAL CHRONICLES Remastered Edition i 2019
  • TOWN (arbejdstitel): GAME FREAK, som udvikler Pokémon-spillene, har nu skabt et nyt RPG-spil, der kommer eksklusivt til Nintendo Switch. TOWN udkommer i 2019
  • Katamari Damacy REROLL: Opdateret HD-version af det klassiske spil Katamari Damacy udkommer til Nintendo Switch til vinter
  • Asmodee Digital: Kort- og brætspil som Carcassonne, The Lord of the Rings: Living Card Game, Pandemic, Munchkin og Catan til at spille på din Nintendo Switch. Udkommer i december
  • Daemon X Machina: Lanceres til Nintendo Switch i 2019
  • Capcom Beat ’Em Up Bundle: Denne samling af nogle af Capcoms mest klassiske arkadespil lanceres via Nintendo eShop den 18. september
  • Civilization VI: Det kritikerroste strategispil udkommer til Nintendo Switch 16. november.
  • Mega Man 11: Mega Man 11 drøner ind på Nintendo Switch den 2. oktober. Prøv den gratis demoversion allerede nu via Nintendo eShop
  • Diablo III: Eternal Collection: Nintendo Switch-versionen af dette klassiske action-RPG sender spillerne på en rejse gennem Sanctuary, mens de besejrer arméer fra Helvede. Op til fire spillere kan tage på eventyr sammen, enten lokalt eller online. Nintendo Switch-versionen af spillet indeholder desuden den eksklusive Legend of Ganondorf-rustning og er kompatibel med alle amiibo-figurer med mere. Diablo III: Eternal Collection udkommer 2. november
  • Starlink Battle for Atlas: Udfør en ”barrel roll” og besejr Wolfs team i Star Fox-missioner eksklusive for Nintendo Switch-versionen. Starlink: Battle for Atlas udkommer til Nintendo Switch den 16. oktober
  • Warframe: Free-to-start-spillet Warframe udkommer til Nintendo Switch den 20. november
  • Just Dance 2019: Lanceres den 26. oktober
  • EA Sports FIFA 19: Lanceres den 28. september
  • NBA 2K Playgrounds 2: Dette NBA-arkadespil udkommer i efteråret til Nintendo Switch
  • LEGO DC Super-Villains: Spil som Jokeren, Harley, Lex Luthor og resten af de værste skurke, når LEGO DC Super-Villains udkommer til Nintendo Switch 19. oktober

Nintendo 3DS

  • Kirby’s Extra Epic Yarn: Wii-spillet Kirby’s Epic Yarn kommer til Nintendo 3DS-familien i 2019
  • Mario and Lugi: Bowser’s Inside Story + Bowser Jr.’s Journey: Et af de mest elskede spil i RPG-serien Mario & Luigi får en remake til Nintendo 3DS med release den 25. januar
  • Luigi’s Mansion: Det klassiske GameCube-spil Luigi’s Mansion kommer til Nintendo 3DS den 19. oktober
  • YO-KAI WATCH BLASTERS: Disse to netop udgivne spil får en gratis opdatering kaldet “Moon Rabbit Crew” fra den 27. september. Da får du flere missioner, nye områder at udforske, nye Yo-kai at blive venner med og en ny Big Boss Yo-kai

Følg os gerne på Facebook for små og store nyheder fra Nintendos verden, konkurrencer og meget mere!