nintendo logo

  • Nyheder
  • Nintendo Switch Online går live i den anden halvdel af september

Nintendo Switch Online går live i den anden halvdel af september

Nintendos kommende servicetjeneste, Nintendo Switch Online, vil være en prisvenlig og alsidig tjeneste, der lader dig spille Nintendo Switch-spil online.

Du vil også få adgang til klassiske NES-spil samt mulighed for at gemme din save-data på en ny måde. Desuden vil Nintendo Switch Online Smartphone App byde på nye muligheder, der vil forbedre dine onlineoplevelser.

Du får adgang til følgende, når Nintendo Switch Online lanceres:

  • At spille online i spil som Splatoon 2, ARMS, Mario Kart 8 Deluxe og Mario Tennis Aces
  • Nintendo Entertainment System – Nintendo Switch Online, der er et udvalg af klassiske NES-spil, som nu har fået en onlinefunktion. Dette vil være spil som Super Mario Bros. 3, The Legend of Zelda og Dr. Mario
  • Save Data Cloud backup, der lader dig gemme save-data fra dine spil online. Dette vil gøre det nemt at få save-data tilbage fra et kompatibelt spil, hvis du fx skulle være uheldig at miste din konsol og/eller begynder at bruge en ny Nintendo Switch
  • Onlineoplevelsen vil desuden blive forbedret med funktioner og tilbud tilgængelige via Nintendo Switch Smartphone App

Mere information om Nintendo Switch Online-tjenesten såsom den præcise lanceringsdato bliver oplyst på et senere tidspunkt.