nintendo logo

  • Nyheder
  • The World Ends with You -Final Remix- udkommer den 12. oktober

The World Ends with You -Final Remix- udkommer den 12. oktober

Et af de mest anerkendte, håndholdte spil fra dette årti er på vej til Nintendo Switch; med HD-grafik, forbedret gameplay og eksklusivt indhold.

 

Fuldfør missionen… eller risikér at blive slettet fra tilværelsen! Det er alt, hvad hovedfiguren Neku ved, efter at have genvundet bevidstheden midt i et travlt vejkryds. Nu må han og makkeren, Shiki, kæmpe for at overleve i et besynderligt spil på liv og død.

Denne version af Square Enixs klassiske rollespil bringer den mørke fortælling til live ved at integrere spændende temaer fra japansk popkultur i spillets gameplay og story på Nintendo Switch.

The World Ends with You -Final Remix- indeholder også et nyt scenario, der fører dig direkte til historiens kerne, samt nye versioner af musikken.

Spil de rytmiske kampe ved at bruge en Joy-Con-kontroller eller den trykfølsomme skærm på Nintendo Switch. I multiplayer for to spillere kan du samarbejde med en ven om at bekæmpe fjender, kaldet Noise, og udføre udfordringen Reaper’s Game sammen.