nintendo logo

  • Nyheder
  • Tre Nintendo 3DS-spil tilføjes rækken af Nintendo Selects-titler i juni

Tre Nintendo 3DS-spil tilføjes rækken af Nintendo Selects-titler i juni

Animal Crossing: New Leaf – Welcome amiibo, Donkey Kong Country Returns 3D og Super Mario Maker for Nintendo 3DS bliver Nintendo Selects-titler.

For dig, som tidligere er gået glip af en klassiker eller simpelthen ønsker at genopleve en herlig spiloplevelse, er Nintendo Selects-serien* det ideelle sted at starte. Der findes allerede mange gode titler at vælge imellem, som SUPER MARIO 3D LAND, Kirby: Triple Deluxe og Luigi’s Mansion 2, til konsollerne i Nintendo 3DS-familien.

Den 29. juni vil Nintendo Selects-udvalget blive styrket med yderligere tre populære titler i Nintendo 3DS-familien, der til sammen er blevet solgt i over 4,34 millioner eksemplarer i Europa.

Dette er de nye Nintendo Selects-titler:

  • Animal Crossing: New Leaf – Welcome amiibo – Det er altid et stort skridt at flytte til en ny by og få nye venner... og det er endnu større, når du er borgmester! Begiv dig ind i et helt nyt liv i en by, som du selv former i Animal Crossing: New Leaf Welcome amiibo.
  • Donkey Kong Country Returns 3D – Nintendos berømte abe-duo vender tilbage i Donkey Kong Country Returns 3D med otte helt nye baner og en ny sværhedsgrad! Sving dig gennem junglen som Donkey Kong eller hans trofaste følgesvend Diddy Kong. Hop på fjenderne og rid på både raketter og næsehorn i jagten på bananer!
  • Super Mario Maker for Nintendo 3DS – Skab dine egne baner og leg med forskellige ideer i Super Mario Maker for Nintendo 3DS. 100 originale baner designet af Nintendo venter dig i Super Mario Challenge, og hver bane indeholder ekstra udfordringer og bonusser.

*Nintendo Selects-titler er populære spil, der genudgives til en lavere pris end tidligere.

Følg os gerne på Facebook for små og store nyheder fra Nintendos verden, konkurrencer og meget mere!