nintendo logo

  • Nyheder
  • Her er seneste nyt om den kommende onlinetjeneste til Nintendo Switch!

Her er seneste nyt om den kommende onlinetjeneste til Nintendo Switch!

Flere detaljer om Nintendo Switch Online-service, der kommer i september er nu blevet afsløret. Betalingstjenesten vil blandt andet byde på onlinespil og et voksende bibliotek af klassiske Nintendo-titler.

Mange fordele med Nintendo Switch Online

  • Nintendo Entertainment System – Nintendo Switch Online: Medlemmerne vil have adgang til Nintendo Entertainment System – Nintendo Switch Online, der er en samling klassiske NES-spil. Samlingen vil som udgangspunkt indeholde tyve spil og flere vil jævnligt blive tilføjet. Ved lanceringen vil tidligere annoncerede titler som Balloon Fight, Dr. Mario og Super Mario Bros. 3 få selskab af Donkey Kong, Ice Climber, The Legend of Zelda, Mario Bros., Soccer, Super Mario Bros., Tennis og ti spil mere, der afsløres på et senere tidspunkt. For første gang vil spillene kunne spilles online. Konkurrér online, spil co-op multiplayer eller efter tur, alt efter hvilket spillet det drejer sig om. Venner kan endda se hinanden spille online singleplayer online og ”videregive styringen” når som helst til en ven. Hvert NES-spil vil understøtte chat via Nintendo Switch Online-app til smartphones. Spillene kan også spilles offline.
  • Save Data Cloud Backup: Ved at anvende Nintendo Switch Online kan en backup af Nintendo Switch save data for de fleste Nintendo Switch-spil gemmes online. Det er en god service for dem, som ønsker at finde tabt data, hvis de mister en Nintendo Switch-konsol og får en et nyt system.
  • Online Play: Et Nintendo Switch Online-medlemskab er nødvendigt for at kunne deltage i co-op og andre onlinefunktioner til nuværende og kommende spiltitler såsom Splatoon 2, Mario Kart 8 Deluxe, ARMS, Mario Tennis Aces og Sushi Striker: The Way of Sushido.
  • Nintendo Switch Online App: Nintendo Switch Online-app kan bruges til at forbedre online-oplevelsen for kompatible spil med fx stemmechat og andre funktioner.
  • Eksklusive tilbud for medlemmer: Medlemmer vil modtage eksklusive tilbud. Mere information om dette vil afsløres på et senere tidspunkt.
  • Der vil findes både et individuelt abonnement* (for én, tre og tolv måneder) og et familiemedlemskab. Med et familiemedlemskab kan op til otte konti, dvs. Nintendo Accounts, benytte sig af Nintendo Switch Online-service, også på forskellige konsoller.

Læs mere om Nintendo Switch Online her!

*De danske priser er desværre ikke tilgængelige i skrivende stund.