Nintendo logotype
  • Nyheder
  • Den definitive udgave af YO-KAI WATCH® 2 udkommer til efteråret

Den definitive udgave af YO-KAI WATCH® 2 udkommer til efteråret

Et overnaturligt eventyr venter dig i YO-KAI WATCH® 2: Psychic Specters.

Den definitive version af YO-KAI WATCH® 2 er på vej med alt indholdet fra originalversionerne samt en stor portion med helt nye missioner, nye steder og nye Yo-kai at blive venner med.

Forbered dig på den ultimative rejse ind i den mystiske Yo-kai-verden, når YO-KAI WATCH® 2: Psychic Specters udkommer i Europa til Nintendo 3DS-familien til efteråret. Dette spil byder på hele oplevelsen i YO-KAI WATCH® 2 og er desuden spækket med nye funktioner og indhold, der giver masser af spilglæde, charme og mysterier for både nybegyndere og eksisterende Yo-kai-fans.

YO-KAI WATCH® 2 er det seneste indskud i YO-KAI WATCH®-serien, og her dukker en gruppe stygge Yo-kai op i Springdale med den hensigt at stjæle Yo-kai Watch og skabe kaos i byen og for dens indbyggere. Som Nate eller Katie er det op til dig at stoppe denne plan, mens du udforsker en stor spilverden, bliver ven med et farverigt galleri af Yo-kai og endda rejser tilbage i tiden for at besøge en tidligere version af Springdale! Med YO-KAI WATCH 2: Psychic Specters kan spillere opleve dette episke eventyr i sin mest definitive og komplette form.

Så glæd dig til den dybeste og mest indlevende Yo-kai-oplevelse hidtil, når YO-KAI WATCH® 2: Psychic Specters udkommer til Nintendo 3DS-familiens konsoller til efteråret!