fbpx
nintendo logo

 

 

 

 

 

  • Nyheder
  • LET’S-A GO! MARIO, TURNERINGER OG NINTENDO SWITCH PÅ E3 2017

LET’S-A GO! MARIO, TURNERINGER OG NINTENDO SWITCH PÅ E3 2017

Nintendo planlægger mange aktiviteter til årets E3-messe i Los Angeles den 13.-15. juni, som vil præsentere spilnyheder for hele året. 

Først og fremmest vil de besøgende få mulighed for at spille Super Mario Odyssey for første gang nogensinde. Marios kommende sandkasse-eventyr til Nintendo Switch præsenteres sammen med andre Nintendo Switch-titler. Herudover vil Nintendo invitere til Nintendo Spotlight: E3 2017 videopræsentation med nyheder til Nintendo Switch gennem året. Nintendo Treehouse: Live at E3 vender tilbage og turneringer for ARMS og Splatoon 2 vil blive streamed live fra messegulvet.

Nintendos E3-aktiviteter starter tirsdag den 13. juni kl. 18.00 dansk tid med Nintendo Spotlight: E3 2017 videopræsentation live via denne side Nintendo of Europe’s E3 2017 website. Herefter præsenterer Nintendo Treehouse: Live at E3 2017 kommende spil til både Nintendo Switch og Nintendo 3DS-systemerne. Gameplay fra de viste spil streames fra E3 den 13.-15. juni via Nintendo’s Twitch channels. Behind-the-scenes-info og kommentarer fra spiludviklere og medlemmer af Nintendo Treehouse er naturligvis en del af det.

På E3 vil Nintendo desuden være vært for følgende spilturneringer, der live streames fra messen: 2017 Splatoon 2 World Inkling Invitational splattes på scenen den 13. juni. Turneringen gælder fire prækvalificerede squid squads fra Europa, USA, Japan og Australien/New Zealand fra den allerførste internationale Splatoon 2-konkurrence. Den anden turnering gælder2017 ARMS Open Invitational den 14. juni og vil præsentere Nintendos kommende fighting-spil til Nintendo Switch, ARMS.

Der vil følge flere detaljer om Nintendos E3-aktiviteter tættere på messen. Hold dig opdateret på nintendo.dk og http://e3.nintendo-europe.com!