fbpx
nintendo logo

 

 

 

 

 

  • Nyheder
  • Download ekstra indhold til Fire Emblem Echoes: Shadows of Valentia

Download ekstra indhold til Fire Emblem Echoes: Shadows of Valentia

Udvid dit eventyr, når Fire Emblem Echoes: Shadows of Valentia lanceres til Nintendo 3DS-familien den 19. maj.

Fire Emblem Echoes: Shadows of Valentia er et helt nyt eventyr i den populære Fire Emblem-serie for os i Europa. I denne remake af den Japan-eksklusive titel Fire Emblem Gaiden følger vi barndomsvennerne Alm og Celica på hver sin mission for at bringe fred til landet Valentia.

Efter lanceringen af spillet kan du udvide eventyret med nyt indhold som DLC. I alt vil der lanceres fem store DLC-pakker, som vil give dig mulighed for at tjene mere guld og erfaring, udforske Valentias fortid og rekruttere nye, spilbare figurer.

Pakkerne og deres individuelle elementer kan enten købes separat eller samlet, så du kan selv bestemme, hvor meget ekstra indhold du ønsker at købe.

  • DLC Pack #1 – Fledgling Warriors Pack (19. maj, tre dele med indhold):
    Den første pakke passer godt til spillere, som enten er på et tidligt stadium i historien eller cirka midt i spillet. Pakken inkluderer en ny grotte kaldet The Astral Temple, der lader spillere indsamle flere genstande og to nye kort – det ene er ideelt til at få flere sølvmønter, mens det andet er ideelt til at tjene flere erfaringspoint.
  • DLC Pack #2 – Undaunted Heroes Pack (25. maj, tre dele med indhold):
    Ud over en ny grotte, kaldet The Inner Sanctum, indeholder denne pakke også to nye og udfordrende kort, der passer til stærkere og mere erfarne helte – det ene passer ekstra godt til hærdede helte, som vil have mere erfaring, mens det andet vil hjælpe spillere med at få endnu mere guld.
  • DLC Pack #3 – Lost Altars Pack (25. maj, ti dele med indhold):
    De mystiske grotter, der er inkluderet i denne pakke, har evnen til at opgradere figurer til eksklusive klasser, der ikke findes i hovedspillet, så de kan blive endnu mægtigere.
  • DLC Pack #4 – Rise of the Deliverance Pack (1. juni, fire dele med indhold):
    Opdag den hidtil ukendte historie om Valentia i denne pakke, der indeholder splinternyt historieindhold og stemmeskuespill, nye og udfordrende kort samt ny støtte for samtaler mellem udvalgte helte, så vel som mulighed for at kontrollere figurer, som det ellers ikke er muligt at kontrollere i hovedspillet.
  • DLC Pack #5 – Cipher Companions Pack (dato TBC, to dele med nyt indhold):
    Nye figurer fra Fire Emblem Cipher, det populære japanske samlekortspil, vil kunne rekrutteres i Fire Emblem Echoes: Shadows of Valentia. Mere information om denne pakke vil afsløres på et senere tidspunkt.

Ud over de fem download-pakker vil du kunne nyde gratis indhold i en begrænset periode fra og med den 19. maj. Dette gratis indhold er en særlig gave fra gudinden Mila.

En Limited Edition-udgave med selve spillet, bog med illustrationer, metalnåle, “Sounds of Echoes”-cd samt amiibo-figurerne Alm og Celia vil også være tilgængelig ved lancering.

Besøg Fire Emblem Echoes: Shadows of Valentia-siden for mere information om spillet!