fbpx
nintendo logo

 

 

 

 

 

  • Nyheder
  • Kazuya Mishima fra Tekken-serien kommer endelig til Super Smash Bros. Ultimate!

Kazuya Mishima fra Tekken-serien kommer endelig til Super Smash Bros. Ultimate!

Hævn er sød, når Kazuya Mishima fra Tekken-serien endelig slutter sig til Super Smash Bros. Ultimate til Nintendo Switch. Kazuya er en del af Challenger Pack 10 DLC, der også inkluderer en helt ny kamparena samt kendte musiknumre fra tidligere Tekken-spil.

For at se mere om de kampmekanikker, der venter på dig, kan du se Masahiro Sakurais præsentation af Kazuya her:

Her viser han både den nye Mishima Dojo-arena og de forskellige kampteknikker, når du tager kampen op som den bevingede dæmon.

Challenger Pack 10 er kendt for at være en del af Super Smash Bros. Ultimate: Fighter Pass Vol. 2-pakken, der også inkluderer Min Min fra ARMS, Steve & Alex fra Minecraft, Sephiroth fra FINAL FANTASY VII og Pyra / Mythra fra Xenoblade Chronicles 2 samt en endnu ukendt figur, der afsløres senere på året. Challenger Pack 10 kan også købes separat.

Det er nu over 25 år siden, vi blev introduceret til det første Tekken-spil, og den mest berømte figur er uden tvivl Kazuya Mishima. Men denne gang går Kazuya fra den klassiske 3D-kampspilgenre til en 2D-verden, hvor det bare er højde og afstand, der tæller. Men frygt ikke, der er stadig specialangreb, der får Kazuya til at vise sine sande rødder!

Når det kommer til Super Smash Bros. Ultimate, svarer Kazuyas angreb til de angreb, du kender fra Tekken-serien, men for at få "mid-air jumps", "smash attacks" og de særlige angreb, som Super Smash Bros.-serien er kendt for, må du ty til hans "Devil’s Power". Ved at gøre Kazuya til en bevinget dæmon aktiverer du en række hop og angreb såsom "smash attack" og "special moves".

Som nævnt følger der også en helt ny kamparena, og det er "Mishima Dojo". Denne dojo er fra Mishima-familien, nærmere bestemt Heihachi Mishima, Kazuyas far. Dojoen er lukket på alle sider, men alt kan knuses, hvis angrebene er stærke nok, hvilket gør arenaen både mere spændende og farlig. Der er ingen traditionelle svævende platforme på denne arena, så her skal du bruge helt nye strategier, når du tager kampen op mod Kazuya!

Efter download af Challenger Pack 10 får du også adgang til 39 klassiske musiknumre fra Tekken-universet, der består af både nyere og ældre musik fra serien. Derudover lanceres der nye "Mii Fighter"-kostumer, der inkluderer Shantae, Lloyd Irving, Dante og Dragonborn.

I slutningen af udsendelsen afslørede Sakurai, at der også vil være en ny Super Smash Bros. Ultimate-amiibo. Det bliver Min Min fra ARMS og hun lanceres i løbet af 2022.

Se nyheder og konkurrencer fra Nintendo Danmark (distributør) - følg os på Facebook og Instagram.