fbpx
nintendo logo

 

 

 

 

 

  • Nyheder
  • Spil som Link i Super Mario Maker 2!

Spil som Link i Super Mario Maker 2!

Den 5. december kommer der en gratis opdatering til Super Mario Maker 2 til Nintendo Switch. Opdateringen indeholder Link fra The Legend of Zelda-serien som spilbar figur, samt nye banedele og en helt ny spilfunktion.

Når du har downloadet opdateringen, bliver et Master Sword-objekt tilgængeligt, som kan anvendes på banerne med 8-bit Super Mario Bros.-design. Saml dette objekt op og lad Mario forvandle sig til Link, der både kan angribe med et sværd, skyde med bue og pil og smide bomber.

Udover Link indeholder opdateringen også flere nye banedele og fjender, samt en ny spilfunktion, Ninji Speedruns, perfekt til spillere, som trænger til en udfordring.

  • Dash Block: Tilgængelig på baner med Super Mario 3D World-design. Giver Mario betydeligt mere fart på.
  • Frozen Coin: Disse mønter er omgivet af isblokke og du kan kun få fat i dem ved at smelte isblokken med ildkugler eller andre varme sager, inklusive en særlig og streng sol.
  • P Block: Tryk på P Switch og se, hvad der sker med P-blokken.
  • Spike: Denne klassiske fjende hoster massive pigbolde op og kaster dem efter Mario. Hvis du befinder dig i sneterræn, kaster Spike hellere med snebolde!
  • Pokey: Denne velkendte kaktus dukker nu op i Super Mario Maker 2 for første gang. Du kan til og med bestemme højden på hver Pokey.

I den nye Ninji Speedruns-funktion bliver du udfordret på tid på baner skabt af Nintendo eksklusivt til denne spilfunktion. Hver Ninji Speedrun-event vil vare ca. en uge, med regelmæssigt frigivet, nye udfordringer. Ved hver event rangordnes spillerne efter deres spilletid på banen.