fbpx
nintendo logo

 

 

 

 

 

Følg Nintendo på E3 2019

Nintendo har afsløret mere om sine planer for årets E3-messe, som finder sted 11.-13. juni i Los Angeles.

Årets Nintendo Direct E3 2019 starter kl. 18.00 den 11. juni (dansk tid), og herefter vil Nintendo følge op med Nintendo Treehouse: Live, som er deres daglige liveudsendelse fra E3 fyldt med spændende detaljer om udvalgte spil. Du kan også se verdensmesterskabet i hhv. Super Smash Bros. Ultimate og Splatoon 2, der afholdes i weekenden op til E3-messen.

Nintendos aktiviteter under E3

Turneringer i Super Smash Bros. Ultimate og Splatoon 2: Holdbaserede mesterskaber i Super Smash Bros. Ultimate og Splatoon 2 bliver afholdt lørdag den 8. juni med start kl. 20.00. Til disse turneringer vil der komme spillere fra Nordamerika, Europa, Japan og Australien/New Zealand. Alt bliver sendt direkte via Nintendo of Europe's E3 2019 website.

  • Super Smash Bros. Ultimate: Team Ehre fra Tyskland vil repræsentere Europa. Hvis du følger dette link, kan du se, hvordan de sikrede  sig sejren i Europa: Super Smash Bros. Ultimate European Smash Ball Team Cup 2019 Finals.
  • Splatoon 2: Det franske hold Alliance Rogue vil repræsentere Europa i år. Holdet består af spillerne Sorin, Kiver, Erza og Grey. De vil blandt andre møde hold som GGBoyz fra Japan, FTWIN fra Nordamerika og Lime Soda fra Australien/New Zealand.

Nintendo Direct E3 2019: Årets E3-præsentation fra Nintendo begynder kl. 18.00 den 11. juni. I denne udsendelse vil Nintendo fokusere på spil, der lanceres i løbet af 2019. Følg med via Nintendo of Europe's E3 2019 website.

Nintendo Treehouse: Live: Denne daglige liveudsendelse under E3 står Nintendo of America og deres spileksperter for. Her vil du få flere detaljer om udvalgte spil direkte fra Nintendos stand på E3. Du kan også følge disse udsendelser via Nintendo of Europe's E3 2019 website.

Følg os gerne på Facebook for små og store nyheder fra Nintendos verden, konkurrencer og meget mere!