nintendo logo

 

 

 

 

 

  • Nyheder
  • Oplev The Legend of Zelda: Breath of the Wild i VR med Nintendo Labo!

Oplev The Legend of Zelda: Breath of the Wild i VR med Nintendo Labo!

Nintendo Labo: VR Kit til Nintendo Switch er udkommet og den 26. april blev The Legend of Zelda: Breath of the Wild kompatibelt med VR-brillerne gennem en gratis opdatering. Hvordan det fungerer? Spillets tekniske chef Takuhiro Dohta kommer her med lidt mere information om denne kommende mulighed.

Vi giver ordet til Dohta-san:

Hej, jeg hedder Takuhiro Dohta og jeg er teknisk chef for The Legend of Zelda: Breath of the Wild.

Nintendo Labo: VR Kit er ude nu og heri er Toy-Con VR-brillerne. Vi har gjort det muligt at bruge disse VR-briller i The Legend of Zelda: Breath of the Wild.

Når du har den seneste opdatering af spillet, er det nemt at anvende denne funktion. Start spillet og åbn menuskærmen, vælg "System" og derefter "Options". Sæt "Toy-Con VR Goggles" på ON. Placer derefter din Nintendo Switch-konsol i VR-brillerne og sæt Joy-Con-kontrollerne fast på siderne. Når du nu kigger gennem brillerne, ser du Hyrule-verdenen i VR!

CI News TheLegendOfZeldaBreathOfTheWild LaboCVR Menu enGB image950w

Kontrollerne og spillet er som altid, men du får et helt nyt perspektiv på Hyrule og når du kigger rundt med VR-brillerne, vil kameraet bevæge sig derefter.

Det er muligt at tænde og slukke for VR-perspektivet når som helst i løbet af eventyret. Vi anbefaler, at du bruger VR-brillerne, når der er noget interessant at se, fx et sted med en fantastisk udsigt, din yndlingsfigur eller den flotteste udrustning.

CI News TheLegendOfZeldaBreathOfTheWild LaboCVR Zelda 02 image950w

Tanken med opdateringen er at give Hyrule-verdenen en ekstra funktion for at give selv spillere, der har spillet spillet rigtig meget, en anledning til at komme tilbage og få endnu mere ud af spillet. Det er derfor, vi har udformet denne nye funktion, så den kan anvendes med dine gemte spildata.

Idéen til dette begyndte da udviklingsteamet fra Nintendo Labo gav os en demonstration af VR-brillerne for første gang. Det var en overraskende oplevelse og jeg begyndte at overveje, om vi måske kunne bruge det i The Legend of Zelda: Breath of the Wild. Først tænkte vi på mange forskellige ting, fx steder der skulle være flotte at se i VR, fjender som kunne være sjove at kæmpe imod... men i sidste ende kom vores udviklingsteam frem til, at vi, i stedet for at ændre spillet, skulle gøre det muligt for spillere selv at vælge, om de vil spille med VR-briller eller ej.

CI News TheLegendOfZeldaBreathOfTheWild LaboCVR Zelda 01 image950w

Eftersom The Legend of Zelda: Breath of the Wild er et tredjepersonspil, hvilket betyder, at du ser din figur på afstand mens du spiller, blev det en udfordring at skabe en sjov VR-oplevelse uden at ændre på det, der er kernen i spillets design. Til sidst blev resultatet en VR-oplevelse, som er lidt anderledes end dem, du får i Nintendo Labo: VR Kit, så vi håber, du vil tage dig tiden til at teste dette.

Hvis du ikke er fan af det bevægelseskontrollerede kamera, kan du slukke det ved at justere indstillingen "Aim with motion controls" som du finder under "Options". Selv med det bevægelseskontrollerede kamera slukket, håber jeg, at denne nye oplevelse er tilstrækkelig interessant til at give spillerne en anledning til at afprøve VR-funktionen.

Et af de vigtigste mål under udviklingen af The Legend of Zelda: Breath of the Wild var at gøre det til en multiplikativ spiloplevelse, hvor spillerne havde mulighed for at finde deres egne måder at spille spillet på. Nintendo Switch i sig selv gør også, at det sjove multipliceres, eftersom du har friheden til at spille hvor som helst og når som helst. Jeg håber, at det er lykkedes os, ved at skabe endnu en ny måde at spille på, at multiplicere endnu mere!

Vi siger tak til Dohta-san.

VR-brillerne er en del af pakkerne Nintendo Labo: VR Kit og Starter Set + Blaster.