fbpx
nintendo logo

 

 

 

 

 

    Ny Nintendo Labo-pakke med unikke VR-oplevelser for børn og familier

    Oplev en helt ny dimension af Nintendo Labo med lanceringen af Nintendo Labo: VR Kit den 12. april, der kombinerer fysisk og digitalt gameplay med VR-teknologi til at skabe og dele virtual reality-oplevelser for børn og familier.

    HACA 054a imge A1 R ad 0 LR
    HACA 054a imge B1 R ad 0 LR
    HACA 054b imge A1 R ad 0 LR
    HACA 054c imge A1 R ad 0 LR
    HACA 054d imge A1 R ad 0 LR
    HACA 054e imge A1 R ad 0 LR
    HACA 054f imge A1 R ad 0 LR

    Nintendo Labo: VR Kit er den fjerde pakke i Nintendo Labo-serien, der byder på sjove samlesæt af karton, der bliver til såkaldte Toy-Con, som du kan spille med og opleve, hvordan Nintendo Switch-teknologi bringer dem til live. Nintendo Labo: VR Kit indeholder seks nye Toy-Con, heriblandt Toy-Con VR Goggles, der kombineret med de øvrige Toy-Con opfordrer spillerne til at bruge naturlige bevægelser og fagter til at interagere med spilverdenen. Du kan fx afværge en fremmed invasion med Toy-Con Blaster, besøge et farverigt hav i spillet og tage fotos af havlivet med Toy-Con-kameraet og meget mere.

    Nintendo Labo: VR Kit kan med fordel sendes fra spiller til spiller i en gruppe, for alle kan være med! Det sociale gameplay kan hjælpes på vej ved simpelthen at placere et Nintendo Switch-system i Toy-Con VR Goggles og lade spillerne udforske de mange spil og oplevelser ved at se gennem disse Labo-briller.

    Nintendo Labo: VR Kit lanceres i to udgaver: en pakke indeholdende alle seks Toy-Con-skabelser og en pakke med et mindre udvalg af projekter til at starte med.

    • Nintendo Labo: VR Kit: Det komplette Nintendo Labo: VR Kit indeholder Nintendo Switch-software og materiale til at bygge alle seks Toy-Con-projekter: Toy-Con VR Goggles, Toy-Con Blaster, Toy-Con Camera, Toy-Con Bird, Toy-Con Wind Pedal og Toy-Con Elephant – samt en skærmholder og sikkerhedshætte*. Denne udgave egner sig til børn og familier, der ønsker at dykke ned i hele virtual reality-oplevelsen med Nintendo Labo.
    • Nintendo Labo: VR Kit – Starter Set + Blaster: Startsættet indeholder Nintendo Switch-software og materiale til at bygge Toy-Con VR Goggles og Toy-Con Blaster, samt en skærmholder og sikkerhedshætte. Denne udgave er en fin mulighed, hvis man ønsker at snuse til Nintendo Labo VR-oplevelsen.

    Startsættet kan sidenhen opdateres med et af de to Expansion-sæt:

    • Nintendo Labo: VR Kit – Expansion Set 1**: Expansion Set 1 indeholder Toy-Con Elephant og Toy-Con Camera.
    • Nintendo Labo: VR Kit – Expansion Set 2**: Expansion Set 2 indeholder Toy-Con Wind Pedal og Toy-Con Bird.

    Den opfindsomme Toy-Con Garage-funktionalitet, der er inkluderet i al Nintendo Labo-software, følger naturligvis også med Nintendo Labo: VR Kit. Toy-Con Garage byder på et grundlæggende programmeringsværktøj, som spillerne kan eksperimentere med. Mere information om de oplevelser, som Nintendo Labo: VR Kit kommer til at byde på, afsløres efterhånden.

    Nintendo Labo: VR Kit – Starter Set + Blaster og det komplette Nintendo Labo: VR Kit lander hos forhandlerne den 12. april.

    * Brugere kan nemt slukke for VR-funktionen og bruge den medfølgende skærmholder i stedet for Toy-Con VR Goggles til at opleve de medfølgende spil i 2D.

    ** De to Expansion-sæt omfatter ikke Toy-Con VR Goggles eller Nintendo Labo: VR Kit software.