Nintendo Switch - Spilletilstande
Nintendo Switch har tre forskellige spilletilstande, som du kan skifte mellem efter behov. Dette er en kort introduktion til de tre forskellige spilletilstande.
TV-tilstand
I denne spilletilstand kan du spille Nintendo Switch-spil på en større skærm. Du kan spille alene eller samle folk og spille sammen med andre!
Anvendelse af konsollen i TV-tilstand
Udover konsollen skal du bruge:

Nintendo Switch-dock

TV

HDMI-kabel

Strømforsyning (HAC-002)
Tilslutning
1. Åbn dækslet bag på Nintendo Switch-docken.
2. Tilslut strømforsyningen til den øverste indgang og HDMI-kablet til den nederste indgang, og luk låget.
3. Tilslut strømforsyningen til en stikkontakt.
4. Tilslut HDMI-kablet til TV'et.
5. Sørg for at frakoble Joy-Con-controllerne fra konsollen, hvis du vil bruge dem, mens konsollen er i TV-tilstand.
6. Flugt konsollen med docken, skub herefter konsollen ned. Hvis konsollen sidder korrekt i docken, slukker konsolskærmen.
Termerne HDMI og HDMI High-Definition Multimedia Interface og HDMI-logoet er varemærker eller registrerede varemærker tilhørende HDMI Licensing LLC i USA og andre lande.
Bordpladetilstand
Anvendelse af konsollen i bordpladetilstand
Frakobl Joy-Con-controllerne fra konsollen, åbn herefter støttebenet bag på konsollen for at stille den på et stabilt underlag.
Håndholdt tilstand
I denne tilstand kan du tage konsollen med dig og spille hvor som helst. Den er god til toget og andre steder, hvor det kan være svært at stille konsollen ned.
Anvendelse af konsollen i håndholdt tilstand
Tilslut begge Joy-Con-controllere til konsollen.