Wii U - spil er for alle - også dig!
Nintendos nyeste hjemmekonsol, Wii U, satser endnu en gang på at revolutionere måden, vi spiller på!
Konsolpakker
Wii U lanceres den 30. november 2012. Konsollen udkommer i tre forskellige pakker:
Wii U Basic PackHvid Wii U-konsol med 8GB intern hukommelse
- Hvid Wii U GamePad
- Hvid Wii U GamePad-pegepen
- Wii U-strømforsyning
- Wii U GamePad-strømforsyning
- HDMI-kabel (1,5m)
NB! Sensorbar er ikke inkluderet!
Wii U Premium Pack
- Sort Wii U-konsol med 32GB intern hukommelse
- Sort Wii U GamePad
- Sort Wii U GamePad-pegepen
- Wii U GamePad-opladestation
- Wii U GamePad-stativ
- Wii U-konsolstativ
- Wii U-strømforsyning
- Wii U GamePad-strømforsyning
- HDMI-kabel (1,5m)
- Sensorbar
- Spillet Nintendo Land
- Nintendo Network Premium-medlemskab
ZombiU™ Premium Pack
- Sort Wii U-konsoll med 32GB intern hukommelse
- Sort Wii U GamePad
- Sort Wii U GamePad-pegepen
- Wii U GamePad-opladestation
- Wii U GamePad-stativ
- Wii U-konsolstativ
- Wii U-strømforsyning
- Wii U GamePad-strømforsyning
- HDMI-kabel (1,5m)
- Sensorbar
- Spillet Zombi U
- Sort Wii U Pro Controller
- Nintendo Network Premium-medlemskab
Nintendo Network Premium
Wii U Premium Pack indeholder et belønningsprogram kaldet Nintendo Network Premium, der giver sig point for digitale køb i Nintendo eShop. Med et beløb på omkring 10 % af den oprindelige Nintendo eShop-pris kan denne bonus benyttes til fremtidige køb, så snart du har opnået en samlet sum på minimum 500 point.
Brug dit gamle tilbehør
Nuværende indehavere af Wii vil sætte pris på, at stort set alt udstyr til Wii er kompatibelt med Wii U, og at pakkerne ikke vil indeholde Wii Remote Plus, så de ikke kommer til at skulle købe udstyr, de allerede har. For Wii U-købere, som ikke har en Wii, har Nintendo lavet et Wii Remote Plus Additional Set, indeholdende en Wii Remote Plus, Nunchuk og sensorbar. Det meste Wii download software er også kompatibelt med Wii U, hvilket betyder, at tidligere indkøbte WiiWare- og Virtual Console-titler kan overføres til Wii U-konsollen.
Nye måder at spille på
Wii U skaber unikke spilmuligheder blandet andet ved at dit tv og Wii U GamePad fungerer som to integrerede skærme, der tillader "asymmetrisk" gameplay, hvor hver spiller kan have forskellige mål, udfordringer og synsvinkler inden for samme delte spiloplevelse.
Miiverse
Miiverse er et helt nyt kommunikationssystem, der lader spillere fra hele verden dele oplevelser, diskutere spil og opdage nyt indhold. Med din personlige Mii-figur tager du på tur i Miiverse og ser spil, programmer og underholdningsindhold, som du enten lige har købt, udtryk interesse for at vide mere om eller som dine venner bruger eller diskuterer. Her kan du invitere venner til spil, stille spørgsmål om et svært sted i et spil eller opdage nye elementer i dine yndlingsspil, som du eller aldrig havde opdaget. Efter en svær dåd er veloverstået eller et andet stolt øjeblik kan spillerne pause sit spil eller program og poste besked om det i Miiverse-community.
Nintendo eShop
Allerede ved lanceringen vil du kunne gå online med Wii U og besøge Nintendo eShop, den digitale onlinebutik, som byder på en masse spil og programmer, der kan downloades til stor underholdning.
Videotjenester
Netflix, Amazon, YouTube og Hulu er alle i gang med at udvikle programmer til Wii U. Vi ved endnu ikke om alle disse tjenester bliver tilgængelige i Europa, mere information om dette følger senere.
Videochat og webbrowser
Med det indbyggede kamera i Wii U GamePad kan du kontakte og chatte med andre Wii U-indehavere i realtid. En integreret webbrowser lader sig surfe på internettet med både Wii U GamePad-kontrollen og dit tv. Wii U GamePad kan også bruges som remotekontrol til dit tv og udføre simple operationer som kanalskifte og volumenkontrol.
Teknisk information
Selve konsollen er omkring 4,5 cm høj, 26,7 cm lang, 17 cm bred og vejer 1,5 kg. Konsollen understøtter op til to Wii U GamePads, op til fire Wii Remote-, Wii Remote Plus- eller Wii U Pro-kontrollere samt Wii-tilbehør som Nunchuk, Classic Controller og Wii Balance Board.
Processoren er en IBM Power®-baseret processor og grafikprocessoren er en AMD Radeon™-baseret High Definition GPU. Konsollen anvender intern flashhukommelse, men understøtter også SD-kort og ekstern USB-lagring. Spillene kommer på optiske Wii U-diske, og konsollen er bagudkompatibel med Wii og afspiller dermed også Wii-spildiske.Konsollen er i HD og understøtter 1080p, 1080i, 720p, 480p og 480i. Kompatible kabler inkluderer HDMI, D-Terminal (kun i Japan), komponentkabel, RGB-kabel, S-video Stereo AV og normal AV. Af lyd leverer konsollen digital, sekskanalers PCM-output via HDMI-kabel eller analog lyd via AV Multi Out-forbindelse.
Wii U har et indbygget trådløst netværkskort (IEEE 802.11b/g/n), fire USB 2.0-koblinger - to foran og to bagpå - som understøtter Wii LAN Adapter.
- MERE INFO
- Wii U-katalog
-
Wii U Nintendo Direct 11.06.13Nintendo har annonceret, at de vil holde en Nintendo Direct den 11. juni kl. 16:00, som vil handle om fremtidige Wii U-spil. Nintendo Direct vil blive streamet HER.
-
DemospilPsst! Har du Wii U/Nintendo 3DS, kan du downloade gratis demospil med fx Monster Hunster 3 Ultimate, Castlevania: Lords of Shadow - Mirror of Fate eller Fire Emblem: Awakening fra Nintendo eShop.
