• PRODUKTINFORMATION
  • Genre:
  • Action
  • Multiplayer
  • Online
  • PEGI:
  • 7plus Violence
  • Konsol:
  • Wii U
  • Kompatible kontroller:
  • Wii U GamePad
  • Antal spillere offline:
  • 1-2
  • Antal spillere online:
  • 2-8
  • Udgiver:
  • Nintendo
  • Distributør:
  • Bergsala
  • Release-dato:
  • 29 maj 2015
  • Sprog:
  • Engelsk
  • Fransk
  • Tysk
  • Spansk
  • Øvrig information:
  • Også via Nintendo eShop
  • Understøtter Miiverse
  • Understøtter amiibo:
  • Only read

Splatoon

Vis dine sande farver i Splatoon!

Splat fjenderne til og gør krav på territoriet som Inklings - blækskydende, blæksprutteagtige figurer - i Nintendos nye tredjepersons actionshooter Splatoon. Udfordr dine venner i kaotiske 4-mod-4-kampe, hvor målet er at sprede dit blæk over et så stort som muligt område for at kræve det som territorie, samtidig med at du strategisk dykker ned i dit lag med farve, sniger dig ind på modstanderne og angriber! Dette er en farverig og kaotisk online actionshooter i tredjeperson eksklusivt til Wii U.

Slå dig sammen med vennerne og udfordr andre hold i en actionfyldt kamp om at dække niveauet i så meget blæk som muligt. Spray væggene fulde for at komme til nye områder. At dække mere territorie med blæk låser op for kraftige supervåben, der kan bruges til at angribe rivalerne eller dække endnu mere territorie. Strategi er alt; slå modstanderne ved at splatte dem til i en blækeksplosion, som også dækker mere territorie til dit hold. Men vælg varsomt, går du kun efter modstanderne, vil du måske ende med ikke at have noget territorie igen!

Fyld blæktankene op, gem dig for modstanderne eller bevæg dig hurtigere ved at forvandle dig til en blæksprutte og dyk ned i blækket med et enkelt knaptryk. Vælg blandt flere forskellige kontrolalternativer med Wii U GamePad, inklusive at bruge gyroskopkontrol til at se dig omkring, hvilket åbner op for bedre sigte og kontrol. Gå online og kæmp i 4-mod-4-kampe!

En Plaza knytter alt sammen

Du vil kunne tilpasse din figur med både udseende og mønster, hvilket ikke kun vil personliggøre udseendet, men også give dig forskellige fordele i kamp. Hvert våben kommer i tre forskellige typer: det normale våben, et sekundærvåben og et specialvåben, som lades mere op, jo mere territorie du maler. På spillets Plaza finder du forskellige butikker, hvor du kan købe våben og tøj for penge, du tjener gennem dine kampe. Her kan du også møde andre spillere, der kommer på besøg via Miiverse.

Flere spilfunktioner

I tillæg til solospillet og Turf War for fire mod fire spillere online vil Splatoon også den konkurrerende Ranked Battle-funktion, som inddeler og sammensætter spillere i multiplayer-kampe alt efter hvor hurtige de er. I Battle Dojo, lokal multiplayer for to spillere, ser den ene spiller handlingen på Wii U GamePad-skærmen, mens den anden bruger tv'et. Målet er at se, hvem der kan sprænge flest balloner.

Inkling-amiibo

Inklings får også deres egne amiibo-figurer, som lanceres samtidig med Splatoon. Inkling Girl og Inkling Boy lanceres separat, mens en Special Edition af Splatoon bliver udgivet med en Inkling Squid-amiibo, og dette er den eneste måde at få fat i denne amiibo på. Ved at indlæse en Splatoon-amiibo låser du op for specielle opgaver, hvor du belønnes med våben og udstyr.

5/6
"Nintendo har skabt et af de bedste og mest overraskende skydespil i årevis ved at satse på glæde frem for vold."
- Politiken

5/6
"Det hold, som efter endt spil har farvet mest af banen, vinder kampen. Det giver nogle særdeles hektiske og sjove slagudvekslinger, for banerne er smukt designet i klassisk Nintendo-stil til at være både taktisk udfordrende og rumme masser af mere eller mindre skjulte overraskelser."
- Berlingske Tidende

Del |

  • FILM
  • BILLEDER