escapeVektor - Chapter 1: C.P.U.
Hjælp Vektor med at undslippe centralenheden i Wii-konsollen i escapeVektor - Chapter 1: C.P.U.
Vektor har været fanget i Wii-konsollen længere end han overhovedet kan huske. Det, der bare er en uge for os, kan føles som år, når man er fanget i en celle i en CPU. Han har desperat brug for din hjælp til at bryde ud, og kun din spilerfaring kan redde ham.
På hans rejse gennem CPU'en skal du hjælpe Vektor med at genvinde hans hukommelse og sænke fjendtlige skibe. Men pas på, jo længere Vektor kommer, desto listigere reagerer centralenheden; den vil tilpasse sig og sende tropper ud for at ødelægge Vektor!
Vektor og du må samarbejde for at redde ham ud af kløerne på den onde CPU. Led ham gennem labyrinten i CPU'ens indre og undgå samtidig tropperne, der er sendt ud for at finde ham. Du skal være hurtig, da centralenheden hurtigt tilpasser sig dine flugtplaner. I løbet af spillet programmerer Vektor nye evner til sig selv, så han bliver bedre rustet til kampen mod den overmægtige centralenhed.
Du skal styre Vektor rundt på en slags rudenet, hvis linjer ændrer farve, når Vektor kører over dem. Hvis du ændrer farven på en hel celle, vil Vektor sende en chokbølge ud, der ødelægger fjenderne i cellen, når du trykker på 2-knappen. Der findes flere typer fjender, der alle har deres eget bevægelsesmønster. Med jævne mellemrum skal du huske også at få ny energi.
Men husk, den hurtigste vej gør det måske nemmere at undslippe fjenden, men jo længere du kommer omkring i CPU'ens indre, desto mere vil Vektor kunne huske. Så hjælp ham med at huske og at slippe fri!
Flere spil
-
Mario Kart 7 UpdateNu er opdateringen, der udrydder snydegenveje på Wuhu Mountain Loop, Wuhu Island Loop samt GBA Bowser Castle 1, tilgængelig. Bemærk venligst, at du ikke kan spille Mario Kart 7 online, hvis ikke du downloader opdateringen. Begiv dig til Nintendo eShop på din Nintendo 3DS for at gøre dette.
-
Aktuelt Nintendo 3DS-spil