• PRODUKTINFORMATION
  • Genre:
  • Rollespil
  • PEGI:
  • 7plus Violence
  • Konsol:
  • Wii
  • Kompatible kontroller:
  • Wii Remote + Classic Controller GameCube Controller
  • Antal spillere offline:
  • 1
  • Udgiver:
  • Square Enix
  • Release-dato:
  • 20 maj 2011
  • Sprog:
  • Engelsk
  • Nintendo Points:
  • 900
  • Øvrig information:
  • Virtual Console

Chrono Trigger

Det legendariske rollespil Chrono Trigger findes nu til Virtual Console!

Den unge fyr Crono snubler tilfældigvis over en måde at rejse i tiden på, efter at et eksperiment hos opfinderen Lucca er gået galt. Efter at have reddet en prinsesse fra "tilbage til fremtiden"-syndromet, havner heltene ved et uheld langt ude i fremtiden. Her hører de om verdens undergang i år 1999 og finder ud af, at der er forbindelser til en mystisk ond troldmand fra middelalderen. Med en tidsmaskine inden for rækkevidde skulle det vel ikke være noget problem at ændre historiens gang... eller?
Noget af det sjove i Chrono Trigger er at rejse til de forskellige tidsepoker for at møde nye figurer, som man kan få med i sit team. I alt findes der syv spilbare figurer, og alt efter hvilken figur man spiller og hvornår man klarer den sidste boss, vil man opleve forskellige slutninger, hvilket gør det værd at spille spillet om og om igen.
Selv om Chrono Trigger er et rollespil, så vil modstandere af "random encounters" virkelig have grund til at glæde sig. I dette spil møder man nemlig fjenderne fysisk rundt omkring og går direkte over til kamp, når man angriber fjender eller de angriber dig. Selve kampene kan minde lidt om systemet fra Final Fantasy, hvilket i og for sig ikke er så rart, når man tænker på udviklerne, der står bag spillet. Man vælger angreb og handlinger fra en menu, og figuren angriber, når en tidsmåler er fyldt op (Active Time Battle-systemet). Mange af figurernes specialangreb kan kombineres for at skabe nye og kraftigere angreb eller de kan tillægges ekstra effekter.

Dream Team

Chrono Trigger er et af de bedste rollespil til SNES fra Square (nu Square Enix). Tre af designerne bag spillet dannede det såkaldte Dream Team hos Square, Hironobu Sakaguchi (skaberen af Final Fantasy), Yuuji Horii (skaberen af Dragon Quest) og Akira Toriyama (mangakunstner og skaberen af Dragon Ball), hvilket for mange har gjort Chrono Trigger til et af de allerbedste rollespil, som er blevet lanceret til konsollen. Spillet blev aldrig lanceret i Europa i sin oprindelige form, hvilket betyder, at det er første gang nu, at det originale spil bliver tilgængeligt i Europa, hele 16 år senere. Men det er ikke første gang vi europæere kan nyde spillet, en opdateret version blev lanceret til Nintendo DS i begyndelsen af 2009.

Chrono Trigger blev oprindeligt lanceret til SNES i USA i 1995. Spillet støtter kun progressivt signal (60Hz).

vc_hanabiDette spil er en del af Nintendos Hanabi Festival. Spil med Hanabi Festival-mærket er aldrig blevet lanceret i Europa tidligere, eller er amerikanske versioner.

Del |

  • BILLEDER