• PRODUKTINFORMATION
  • Genre:
  • Action
  • Eventyr
  • Multiplayer
  • PEGI:
  • 7plus
  • Konsol:
  • Wii
  • Kompatible kontroller:
  • Wii Remote
  • Antal spillere offline:
  • 1-4
  • Udgiver:
  • Nintendo
  • Distributør:
  • Bergsala
  • Release-dato:
  • 23 marts 2012
  • Sprog:
  • Engelsk
  • Fransk
  • Tysk
  • Italiensk
  • Spansk

PokéPark 2: Wonders Beyond

Tag på eventyr med Pikachu og vennerne for at redde Pokémon og opdage mysteriet bag en fortryllende ny verden i PokéPark 2: Wonders Beyond. I spillet skal du som Pikachu og vennerne løse mysteriet om forsvundne Pokémon og redde dem fra Wish Park.

Du kontrollerer en af de fire Pokémon: Pikachu, Oshawott, Snivy og Tepig. Alle med hver deres unikke evner, som vil hjælpe dig på din færd. Med Pikachus Electric-moves kan du aktivere diverse enheder undervejs, Oshawott kan bevæge sig gennem vand, Snivy er den hurtigste og kan hoppe højest af de fire kammerater, og Tepig kan ødelægge forhindringer på vejen.

De forskellige evner lader tilsammen de fire Pokémon klare sig i næsten alle miljøer eller situationer, og med spillets nemme kontrolsystem er PokéPark 2: Wonders Beyond meget velegnet til både spilbegyndere, unge Pokémon-fans og PokéPark-veteraner.

Pikachu, Oshawott, Snivy og Tepig er ikke de eneste Pokémon, du møder på din mystiske rejse, da der er op mod 200 andre Pokémon, som du kan kontakte og få hjælp af undervejs i spillet, inklusive mange fra Unova-regionen. De andre Pokémon kan desuden udfordre dig til at kæmpe mod flere modstandere, lege gemmeleg, deltage i fangeleg eller måske en quiz. Tag imod udfordringerne og du vil blive belønnet med venskaber og hjælp til din rejse.

Eventyret byder også på forlystelser, der er beskyttet af Boss Pokémon. Når du har gennemført en sådan forlystelse, skal du kæmpe mod bossen. Du kan da vælge, hvilken af de fire Pokémon du ønsker at bruge i kampen. Du skal vælge med omhu, da en bestemt Pokémons kræfter kan egne sig bedre end de andres til at klare den pågældende boss!

Kan du løse mysteriet bag de forsvundne Pokémon? Gør forsøget i herligt selskab med Pikachu og vennerne i PokéPark 2: Wonders Beyond!

Del |

  • FILM
  • PokéPark 2: Wonders Beyond
  • BILLEDER
  • Pokémonday - Pikachu!

    Februar markerer 20-årsjubilæet for Pokémon-serien, og hver uge resten af året vil vi skrive lidt om en Pokémon.

    Vi starter med seriens velkendte maskot, Pikachu. Denne Pokémon er af Electric-typen, 40 cm høj og vejer 6 kg. De røde kinder lagrer elektricitet, som Pikachu bruger i sine angreb. Du kan se på halen om en Pikachu er en hun eller han, da en hun har en V-formet halespids, mens en han har en flad halespids. Pikachu og Ash er trofaste venner, som har fulgt hinanden gennem hele tv-serien og i alle filmene.

    Vidste du, at japanske forskere i 2008 opdagede et protein, der overfører elektriske signaler fra øjet til hjernen og navngav det "pikachurin"?

  • Følg Nintendo.dk på facebook!

  • Nordic Top 10

    Se hvilke Nintendo-spil som sælger bedst i Norden!

    Uge 4

    Uge 3

    Uge 2

    Uge 1

  • Demospil

    Har du et Nintendo 3DS-system, kan du downloade gratis demospil fra Nintendo eShop med Chibi-Robo: Zip Lash, The Legend of Zelda: Tri Force Heroes, New Style Boutique 2: Fashion Forward og mange flere.