Nintendo på E3 2012

Nintendos pressekonference på E3 er slut, men følg med her på siden i de kommende dage og få ny information fra E3. Alle nye og opdaterede spil- og informationssider vil blive linket til denne side.


14.06.2012 - opdatering slut

Her til højre ser du link til informationssider om alle de spil, som blev annonceret til Wii U på E3, så vel som opdaterede spilsider til de tre Nintendo 3DS-titler, der var i fokus på E3.


05.06.2012 - kommende events

I morgen tidlig, den 6. juni kl. 08:30 vil Nintendo streame en udviklerdebat med hardwareproducenten af Wii U, Katsuya Eguchi. Torsdag den 7. juni kl. 03:00 er det Nintendo 3DS, der står for tur med en time lang præsentation af kommende spil og andre nyheder. Begge events bliver streamet live på e3.nintendo.com.


05.06.2012 - Nintendos pressekonference på E3 2012

Hvad der blev sagt og vist frem i løbet af pressekonferencen:

Hovedfokus i dag lå på Wii U, i morgen vil der være fokus på Nintendo 3DS. Det bliver dog ikke udelukket, at der også vil dukke lidt nyt op om Nintendo 3DS i dag også.

Der bliver vist coole billeder, skabt af fans, af Miyamoto, Reggie og Iwata, som har spredt sig på internettet de sidste par dage.

Klokken 18.00 starter pressekonferencen.

Som den første indtager Miyamoto scenen til stor applaus og jubel fra publikum.

Miyamoto begynder at snakke om Pikmin. Pikmin dukker op i salen via AR.

Miyamotos tolk kommer ind, da han blæser i en fløjte, akkurat som Pikmin.

Det er nu seks år siden Wii blev lanceret og fokus på næste generation begyndte. Et vigtigt punkt er, at tv'et ikke længere kun er i fokus når det gælder tv-spil.

Miyamoto tager en sort Wii U GamePad op og snakker om, hvordan den vil ændre selve hjertet i tv-spil.

Wii Fit kan bruges med Wii U GamePad uden brug af tv'et.

Pikmin 3 annonceres via video i baggrunden mens Miyamoto forklarer konceptet. Man kommanderer Pikmin i realtid og det ser meget smukt ud med HD-grafik.

En ny type Pikmin vises, Rock Pikmin, som kan knuse ting og man kan sigte helt præcist derhen, hvor man vil kaste Pikmins.

På Wii U GamePad vil man se et oversigtskort, hvilket gør strategien meget dybere. Spillet kan også styres kun med Wii U GamePad.

Man kan samtidig styre op til fire Olimars, som kan handle uafhængigt af hinanden.

Spillet vil have et Challenge Mode, hvor man skal samle så meget frugt man kan, inden tidsfristen er ovre. Bagefter kan man gennemse sit spil.

Klapsalver og jubel fra salen, og Miyamoto finder igen den Pikmin, der var faldet ned i hans lomme, inden han kalder på Reggie.

Reggie kommer på scenen og ønsker alle velkommen, både de i salen og alle som følger med online.

Det vigtigste ved denne præsentation er spil, og Pikmin er bare et af 23 spil, som vil blive vist de næste 50 minutter.

Wii U gør tre ting: den ændrer dit spil, hvordan du samspiller med venner og hvordan du bruger tv'et. Wii U vil revolutionere stuen. Eksempler som Netflix og Youtube nævnes.

Der vistes billeder af flotte sorte versioner af Wii U GamePad og konsollen.

På e3.nintendo.com er der fuld dækning af alt fra Nintendo på E3 Messen.

Reggie nævner Nintendo Direct, som blev vist allerede søndag og giver et lille sammendrag af det.

"Asymmetrisk" gameplay er et nøgleord i forhold til Wii U og Wii U GamePad, som vil give helt nye spiloplevelser. Det bekræftes, at Wii U vil understøtte to Wii U GamePads.

Wii U GamePad: IR-funktion, rumble, bevægelseskontrol, højtaler, mikrofon, volumeknap og kamera.

Miiverse er hvordan man spiller sammen med sine venner og er det første man ser, når man tænder konsollen. Din egen Mii og mange andre vil løbe rundt på skærmen og samle sig rundt om ikonerne.

Ikonerne er som plakater på en hovedgade.

Mii-figurerne vil have snakkebobler, hvor de kan dele information, de skriver eller tegner.

Dette samspil er webbrowser-baseret og vil senere være tilgængeligt via et hvilket som helst apparat, med en webbrowser, som fx Nintendo 3DS, smart-phones og pc'er.

Reggie begynder at snakke om New Super Mario Bros. U og hvordan kommunikation vil fungere i spillet, hvor venner kan diskuteret, grine og snakke sammen.

En trailer af spillet bliver vist. Mario kan forvandle sig til et flyveegern!

Spillet vil kunne spilles af op til fire spillere. En lilla Yoshi kan blæse sig op til en ballon og bære dig over større afstande. Handlingen på tv-skærmen kan overføres til Wii U GamePad.

Spiller nummer fem kan bruge Wii U GamePad til at placere platforme på skærmen.

Tredjepartsspil præsenteres og logoet til Batman Arkham Asylum blev vist.

Præsidenten for Warner Bros Interactive Entertainment kommer ind på scenen for at præsentere spillet.

Dette spil bliver en unik version med undertitlen Armored Edition.

En demonstration af spillet viser, hvordan Wii U GamePad udnyttes til at berige Batman-oplevelsen.

En anden nøgleserie fra WB er Scribblenauts, som også kommer til Wii U med titlen Scribblenauts Unlimited.

En trailer vises, hvor du kan skabe stort set hvad som helst med ord, som derefter vil dukke op på skærmen. Dine kreationer kan deles med venner. Spillet vil også have multiplayer.

Spillet vil også komme til Nintendo 3DS; konsollogoet dukker også op i videoen.

En samletrailer viser kommende spil fra WB: Mass Effect 3, Tank! Tank! Tank! Tekken Tag Tournament 2, Trine 2: Director's Cut, Ninja Gaiden 3, Aliens Colonial Marines.

Reggie fortsætter med at snakke om musik- og fitness-spil med eksempler, som er blevet lanceret til Wii som Wii Fit med Wii Balance Board. Dette leder op til Wii Fit U.

En trailer af Wii Fit U vises. Wii Balance Board og Wii U GamePad benyttes samtidig sammen med tv-skærmen.

En skridttæller uploader information via IR til Wii U GamePad. Wii Fit U kan også spilles uden at bruge tv'et.

Et nyt spil kaldet Sing annonceres, et spil med en helt ny indfaldsvinkel indenfor musik- og karaokespil.

Fokus skifter lidt over til Nintendo 3DS.

Et show i morgen vil give os en hel time dedikeret til Nintendo 3DS.

Tre førstepartstitler fra Nintendo vil blive vist: New Super Mario Bros. 2, hvor der vil være fokus på guldmønter.

Det næste spil er Paper Mario: Sticker Star. Klistermærker vil være i fokus i dette spil. Disse klistermærker kan samles rundt om i omgivelserne og forvandles til fx kampkommandoer. Spillet vil også lanceres digitalt.

Til sidst: Luigi's Mansion: Dark Moods. I dette spil skal han rejse til mange herregårde, hver med specifikke mål og opgaver. Spillet vil have nye spøgelser, som kræver god taktik for at besejres.

En hurtig trailer viser tredjepartsspil: Castlevania: Lord of Shadow - Mirror of Fate, Epic Mickey: Power of Illusion, Scribblenauts Unlimited, Kingdom Hearts 3D.

Reggie er tilbage på scenen og fokus er igen på Wii U. Det næste spil er LEGO City Undercover. I dette spil skal du løse mysterier i LEGO-universet ved hjælp af Wii U GamePad. En håndholdt version er også under udvikling til Nintendo 3DS.

Ubisoft har også gang i ting og sager til Wii U.

ZombiU og Rayman Legends nævnes.

Just Dance 4 kommer til Wii U. Reggie demonsterer spillet sammen med fire dansere og med Wii U GamePad kan man vælge hvilke dansetrin, danserne skal fremføre.

En trailer fra ZombiU vises. Wii U GamePad bruges til en række forskellige ting, som fx inventar, en scanner og snigskyttesigte. Ryst kontrollen for at undslippe angreb. Stor jubel og klapsalver fra salen.

En trailer viser andre Ubisofttitler: Assassin's Creed 3, Rabbids Land, YourShape, Rayman Legends, Sports Connection, Avengers: Battle for Earth.

Så bliver der sagt velkommen til det nye NintendoLand. NintendoLand bliver det samme for Wii U som Wii Sports var til Wii, en introduktion som nemt og hurtigt forklarer dig hele Wii U-konceptet.

NintendoLand er en slags fornøjelsespark baseret på mange af Nintendos serier.

Din Mii besøger parken og tager forskellige kostumer på for hver af de tolv attraktioner. The Legend of Zelda, Animal Crossing, Luigi's Mansion, Donkey Kong og Takamaru's Ninja Castle er fem af de tolv serier, som vil være med i spillet.

Mere information vil komme i løbet af udviklerdebatten med Katsuya Eguchi senere.

Luigi's Ghost Mansion demonstreres. Multiplayer-delen vil fungere næsten som et spøgelseshus. Personen med Wii U GamePad kan se alle spillerne, men de andre spillere kan ikke se spøgelset. Wii Remote ryster, når spøgelset er i nærheden, så samarbejde er vigtigt. Spillerne skal lyse på spøgelset med en lommelygte og skal snakke med hinanden for at finde spøgelset. Spøgelset vinder, hvis det fanger alle spillerne.

NintendoLand vil være en af lanceringstitlerne til Wii U-konsollen.

Og så var pressekonferencen slut. Følg med her på nintendo.dk de næste dage og se information, billeder og videoer om og fra de spil, som blev præsenteret.


04.06.2012 - Pre-E3 Nintendo Direct

Allerede inden E3 Messen i Los Angeles har Nintendo udsendt en førindspillet Nintendo Direct, der afslører flere detaljer om Wii U!
Blandt andet afsløredes følgende:

  • Det officielle, engelske navn på den nye håndkontrol med indbygget touch-screen er Wii U GamePad.
  • En anden, traditionel håndkontrol med navnet Wii U Pro Controller vistes også.
  • I hovedmenuen til Wii U vil du kunne se, hvilke spil, andre personer spiller via deres Mii-figurer, samt hvad de siger i form af tekstmeddelelser. Dette kaldes Miiverse, en sammentrækning af Mii Universe. Denne funktion vil kunne bruges i alle Wii U-spil.

Wii U GamePad er blevet ændret lidt i forhold til den version vi har set. Knapopsætningen er lidt anderledes og der er kommet to udstikkende analogstik til, som også kan trykkes ned. NFC-feltet (Near Field Communication) befinder sig nede på højre side af kontrollen og lader dig læse og skrive information til fx figurer, kort og andre ting, som understøtter NFC. Kontrollen kan bruges som fjernbetjening til tv'et og har både bevægelses- og gyrofunktion.

Menuen til Wii U har på japansk fået navnet "Wii U Wara Wara" af udviklerne, som er det japanske lydord for den støj, der opstår hvor mange mennesker er samlet. Med denne konsol lægges der stor vægt på forskellige sociale funktioner, som fx at kunne sende beskeder og videochatte ved hjælp af Mii-figurerne, som nævnt herover. Du kan til og med sende billeder, som du har taget direkte i spil og dele indhold, du selv har skabt.

Men der er endnu mere; Miiverse-interaktion er webbrowser-baseret, så man vil også kunne besøge Miiverse for at kommunikere med andre spillere eller tjekke beskeder via webbrowseren på computeren, telefonen, Nintendo 3DS og stort set alle apparater med en webbrowser.

Mere information og flere eksempler vil blive præsenteret på Nintendos pressekonference i morgen.


01.06.2012 - Se pressekonferencen online

Har du lyst til at følge Nintendos pressekonference live på internettet, så har Nintendo of America oprettet en side, der vil streame begivenheden direkte. Pressekonferencen er kun på engelsk og starter kl. 18.00 dansk tid, tirsdag den 5. juni. Klik her (ekstern side). Nintendo opdaterer også sin officielle facebook-side med seneste nyt fra E3 på engelsk. På denne side vil vi løbende opdatere fra pressekonferencen. Nye og opdaterede spilsider vil blive linket til fra denne side, således at du finder alt nyt på et og samme sted.

Del |