Pokémon White Version
Oplev et nyt eventyr med over 150 nye Pokémon i den helt nye Unova-region i Pokémon White Version!
Pokémon Black Version og Pokémon White Version byder på en fantastisk oplevelse for både de rutinerede spillere og nybegynderne. Til forskel fra tidligere Pokémon-spil indeholder de nye spil hver deres individuelle områder at udforske. Historien udspiller sig i Unova-regionen, langt fra de tidligere regioner Kanto og Johto. Blandt de mange nye steder i Unova-regionen besøger spillerne blandt andet den pulserende by Castelia City.
For første gang i Pokémon-serien vil man i Pokémon Black Version og Pokémon White Version opleve sæsonernes skiften mellem de fire årstider i spillets verden. Visse Pokémon og særlige områder vil være mere tilgængelige i en sæson frem for i andre, og Unova-regionen vil naturligvis ændre udseende alt efter årstiden.
Spillets to legendariske Pokémon hedder Reshiram og Zekrom. Reshiram kan sætte ild på sine omgivelser, og det rygtes, at varmen fra flammerne kan få selve atmosfæren til at bevæge sig. Zekrom kan producere elektricitet, flyve og skjule sig i tordenskyerne. Reshiram kan kun fanges i Pokémon Black Version og Zekrom kan omvendt kun fanges i Pokémon White Version.
I Pokémon Black Version og Pokémon White Version får spilleren to missioner at gennemføre. Den ene går ud på at fylde sit Unova Pokédex ved at fange alle Pokémon i regionen. Den anden opgave er at blive Pokémon League Champion, det vil sige regionsmester i Unova. Det bliver du ved at kæmpe mod vilde Pokémon samt udfordre de andre trænere i regionen.
9/10
"Black og White genopfinder ikke hele Pokemon serien, eller starter det hele forfra. Men de formår at fjerne alt det unødvendige fyld der har plaget serien de sidste mange år, og i stedet koge det ned til en sylespids præcision af hvad der gør serien god og underholdende. Hvis du kørte død i serien for år tilbage, men stadigvæk finder Pokemon konceptet tiltalende, så er Black og White noget nær den definitive Pokemon oplevelse."
- Gamere.dk
Flere spil
-
Mario Kart 7 UpdateNu er opdateringen, der udrydder snydegenveje på Wuhu Mountain Loop, Wuhu Island Loop samt GBA Bowser Castle 1, tilgængelig. Bemærk venligst, at du ikke kan spille Mario Kart 7 online, hvis ikke du downloader opdateringen. Begiv dig til Nintendo eShop på din Nintendo 3DS for at gøre dette.
-
Aktuelt Nintendo 3DS-spil