• PRODUKTINFORMATION
  • Genre:
  • Action
  • Eventyr
  • PEGI:
  • 3plus
  • Konsol:
  • Nintendo DS
  • Antal spillere offline:
  • 1
  • Udgiver:
  • Nintendo
  • Distributør:
  • Bergsala
  • Release-dato:
  • 28 oktober 2011
  • Sprog:
  • Engelsk
  • Fransk
  • Tysk
  • Italiensk
  • Spansk

Kirby Mass Attack

Hvis du synes, én Kirby er sjov, så vent til du har en hel flok på ti at holde styr på i Kirby Mass Attack til de bærbare systemer i Nintendo DS-familien.

En dag dukker en misdæder med en tryllestav op og bruger sine kræfter til at splitte Kirby i ti stumper og stykker. For at give Kirby sin oprindelige form tilbage, sætter du ud på et farverigt, side-scrollende eventyr, hvor du styrer op til ti Kirby på samme tid for at bekæmpe fjender og løse opfindsomme puzzle-spil på din vej.

På din færd fremad er det vigtigt, at du er velforsynet med frugt - jo mere du spiser, desto flere point samler du og desto flere Kirby skaber du, hvilket giver dig mere hjælp til at fuldføre din mission. Når du har flere Kirby på hånden, er fjender nemmere at besejre, genstande lettere at flytte og puzzle-opgaver knap så svære at løse, så hold godt øje med og haps nogle frugter, så snart du kan. Nogle udfordringer kræver også hjælp fra et bestemt antal Kirby, så pas på at der ikke bliver for få.

For at koordinere dine angreb og bruge Kirby til at løse puzzle-opgaver og lede efter skatte, styrer du alt i spillet ved hjælp af pegepen og touch-screen. Med et dobbeltklik styrter Kirby-masserne mod det punkt, og et svirp med pegepennen vil få dem til at hoppe og knuse genstande, hvis der er kraft nok i bevægelsen. Kirby vil automatisk angribe fjender, hvis massen tilskyndes til det og når du holder pegepennen på touch-screenen, dukker en stjerne op, som lader dig flytte Kirby-massen på en gang ved at tegne en linje.

Kirby er dog ikke uovervindelig. Hvis de skades, bliver de blå for at vise, at de er såret. For at helbrede dem, skal du styre dem gennem specielle ringe på hvert niveau, ellers vil de, hvis de rammes igen, forvandles til engle og begynde at flyve væk. Du kan dog hjælpe dem ved at kommandere Kirby til at hoppe op og hive englene ned, inden de svæver helt væk.

Gennem hele spillet er der en række ekstra udfordringer, hvor du kan vise, hvad du dur til. Ved at samle medaljer, der er skjult rundt omkring på niveauerne, kan du låse op for en masse mini-spil, der hver især byder på nye og særlige udfordringer. Her er der også timevis af Kirby-sjov, hvor du skal tælle antallet af Kirby på skærmen på tid, spille flipper, skyde og meget mere.

4/5
"Spillet viser til fulde maskinen fra dens bedste side, med flot pixelgrafik, velvirkende stylus-kontrol og masser af originalitet, og cementerer at den håndholdte konsol altid har været et fremragende valg for fans af gode platformspil."
- GRPLAY.dk

Del |