Se sportsklip på Nintendo 3DS
15 december 2011Nintendo og Eurosport slår sig sammen for at give dig sportsklip i 3D.
Nintendo annoncerer i dag sit partnerskab med Eurosport, hvor de tilbyder indehavere af Nintendo 3DS en række sportsvideoer i 3D, som kan modtages via SpotPass og ses på en særskilt Eurosport-applikation, der er gratis tilgængelig i Nintendo eShop.
Nyt videoklip hver uge
Videoerne udkommer en gang om ugen fra den 15. december og vil være tilgængelige det næste års tid. Hver af de 2-3 minutter lange indslag i 3D er fra Eurosports populære WATTS-program. Indslagene kan downloades gratis i 3D af alle indehavere af Nintendo 3DS.
Laurent Fischer, PR og marketingchef, Nintendo of Europe, udtaler: "Vi stræber altid efter at bringe sjovt og spændende nyt indhold til vores fans, og dette nye partnerskab med Eurosport gør netop dette. Vi ser frem til hver uge at lancere WATTS-videoerne i selskab med det øvrige 3D-indhold til Nintendo Video fra vores andre partnere."
"3D-klippene fra WATTS, et af Eurosports mest etablerede programmer, vil garanteret engagere og underholde Nintendo 3DS-brugerne," udtaler Heather Bowler, chef for global kommunikation hos Eurosport. "Eurosport og Nintendo er begge førende inden for hver sin branche, så dette samarbejde er et naturligt resultat af et oplagt brand-match, som vil udvide vores rækkevidde til en vigtig målgruppe."
Nintendo Video-partnerskaber
Tidligere og nuværende partnerskaber til Nintendo Video inkluderer Berliner Philharmoniker-orkester, Red Bull Media House og Aardman Animations. Eurosport-applikationen og Nintendo Video gør brug af den indbyggede SpotPass-teknologi, som gør det muligt at modtage indhold både ude og hjemme. SpotPass lader brugeren få forbindelse til kompatible offentlige hotspots eller trådløse internetforbindelser hjemme, selv når din Nintendo 3DS er i Sleep Mode.
Flere nyheder
-
Aktuelt Nintendo 3DS-spil