• INFORMATION
  • Konsol:
  • Nintendo 3DS

Optag video i 3D med Nintendo 3DS!

7 december 2011

Indehavere af Nintendo 3DS vil kunne optage 3D-video, gå i gang med en ny StreetPass Quest og overføre indhold fra konsol til konsol som en del af den seneste Nintendo 3DS System Update, som er tilgængelig fra i dag.

Systemopdateringen giver dig adgang til nye funktioner og forbedringer i Nintendo 3DS. Blandt andet kan du optage op til ti minutter med 3D-video, så du kan skabe din egen kortfilm eller fange særlige familiebegivenheder i flot 3D.

Videofunktionen i Nintendo 3DS byder også på særlige optagemuligheder for den kreative entusiast! Fx Interval Shot, hvor du kan optage billede efter billede i korte intervaller og producere flotte "time lapse"-optagelser. Du kan fx optage en ispind smelte, eller en blomst springe ud, som sammenklippes til en kort optagelse. Frame Pick kan bruges til at tage mange fotografier og sammensætte dem til en animationsfilm.

StreetPass Mii Plaza får nye funktioner, inklusive nye puslespil, du kan samle brikker til, i Puzzle Swap. Du kan også gå i gang med en ny StreetPass Quest med nye værktøjer til at hjælpe dig med at slå fjenderne samt få nye hatte i bonus.

Nintendo 3DS-indehavere vil kunne overføre indhold mellem to Nintendo 3DS-systemer.* Software købt i Nintendo eShop, Nintendo eShop-kontomidler og gemt data såsom billeder og lyd kan nu nemt blive overført mellem dine Nintendo 3DS-konsoller.

Nintendo eShop har også fået en opdatering. Brugere vil kunne vælge at spille demoversioner af udvalgte Nintendo 3DS-udgivelser,** så et spil kan testes inden et eventuelt køb. Der er også mulighed for at udføre downloads, mens systemet er i dvale i Sleep Mode, så downloads meget belejligt foregår næste gang du ikke aktivt bruger din Nintendo 3DS.

Laurent Fischer, markting- og PR-chef, Nintendo of Europe, udtaler:

"Vi stræber altid efter at forbedre egenskaber og funktioner i Nintendo 3DS for at give vores fans nye sjove oplevelser, og denne systemopdatering bringer os nogle af de mest spændende opdateringer, vi endnu har set."

*Restriktioner for overførsler mellem Nintendo 3DS

  • Ikke tilladt mellem systemer med hver sine region- eller lande-indstillinger
  • Op til 5 overførsler er tilladt
  • Venteperiode mellem en overførsel og den næste overførsel (venteperiode følger senere)
  • Flere restriktioner forekommer

** Hvorvidt en demo laves til en specifik software besluttes af den pågældende softwares udgiver.

Del |