- INFORMATION
- Konsol:
- Nintendo DSi
Vi byder velkommen til Nintendo DSi XL
14 januar 2010Den ny Nintendo DSi XL forvandler håndholdte til familiespil!
Nu bliver det muligt at dele alt det sjove ved de håndholdte spil med venner og familie, når Nintendo DSi XL med sine store dobbelte skærme lanceres i Danmark og resten af Europa den 5. marts 2010.
Den nye håndholdte spilkonsol indeholder således to 4,2 tommer skærme, hvilket vil sige, de er 93 % større end skærmene på Nintendo DS Lite. Dette gør det muligt for flere personer at følge med i spillets gang samtidigt. Uanset om det drejer sig om at udfordre venner og familie til at slå din rekord i Dr Kawashima's Little Bit of Brain Training, at løse mysterier sammen i Professor Layton eller simpelthen byde på "hjælpsomme" råd fra bagsædet i Mario Kart, så åbner Nintendo DSi XL for en ny verden med fælles oplevelser inden for håndholdte spil, og giver nyt liv til dine Nintendo DS-spil, når du oplever dem på de større skærme.
Nintendo DSI XL bliver en tilføjelse til Nintendo DS-familien, og har fra start allerede noget underholdende software installeret: Dr Kawashima's Little Bit of... Brain Training Arts Edition; Dictionary 6 in 1 with Camera Function og Nintendo DSi Browser, som giver dig nem adgang til internettet alle steder med Wi-Fi Connection. Det nye familiemedlem kommer i to farver: vinrød og mørkebrun. Den ene stylus, der medfølger, er ligeledes XL, minder endnu mere om en pen end tidligere og ligger godt i hånden.
Nintendo DSi XL indeholder fuldt ud de samme egenskaber som den originale Nintendo DSi, der blev lanceret i Europa, april 2009. Det vil sige, den er spækket med muligheder for at tage, redigere og dele billeder med venner og familie, lytte og lege med lyde og musik samt downloade spil via Nintendo DSi Shop.
Vi byder hermed velkommen til det fjerde medlem af Nintendo DS-familien, som i øjeblikket anvendes af over 100 millioner mennesker i hele verden. Med sine karakteristiske dobbelte skærme og let tilgængelige spilkontrol, som så mange spillere allerede holder af, vil Nintendo DSi XL rykke spiloplevelse endnu et niveau op.
-
Nyheder -
Dragon Quest IX: Sentinels of the Starry Skies -
Dragon Quest IX: Sentinels of the Starry Skies