Nintendo 3DS 3D-fotokonkurrence

9 maj 2012

Fotokonkurrencen er nu slut, resultaterne vil blive publiceret på den officielle hjemmeside i begyndelsen af juli. Holder du af at fotografere med din Nintendo 3DS, får du nu chancen for at vise dit talent og dine flotte billeder for et bredere publikum. Den 8. maj starter Nintendo en stor 3D-fotokonkurrence i Norden, som sætter dine kreative kamerafærdigheder på prøve. Der udloves naturligvis flotte præmier i konkurrencen!

Konkurrencen finder du via linket til højre på denne side, hvor du kan se, at konkurrencebidragene er opdelt i seks forskellige kategorier, hvor du kan finde et tema, som passer dig. Kategorierne er fordelt på dyr, personer, steder, genstande, natur og Augmented Reality. Sidstnævnte kategori kræver, at du gør brug af den indbyggede Augmented Reality-funktion i din Nintendo 3DS.

Konkurrencen løber i perioden 8. maj til 17. juni. De indsendte billeder bedømmes af en jury. De mest lovende og interessante billeder vinder - ud over æren - flotte præmier fx spillet MARIO TENNINS OPEN og/eller eksklusivt Nintendo-merchandise.

Det er nemt at deltage i konkurrencen. Tag et eller flere 3D-billeder med din Nintendo 3DS, som passer ind i en eller flere af de seks kategorier på konkurrencesiden. Når du har taget billedet, uploader du det til konkurrencesiden fra din Nintendo 3DS. Konkurrencens hjemmeside er tilgængelig både via din Nintendo 3DS Browser og via en webbrowser på en computer. Siden vil indeholde billedgallerier med alle indsendte billeder. Hvert billede vil have sin egen QR Code og ved at aflæse denne kode med din Nintendo 3DS kan du se billederne i 3D.

Aktuel undersøgelse fra Nintendo viser, at 60 procent af dem, som har en Nintendo 3DS, tager over 100 billeder i løbet af et år og 13 procent tager omkring 1000 billeder, hvilket svarer til 3 billeder om dagen*.

Besøg hjemmesiden med Nintendo 3DS

Gør følgende:

  1. Du skal tage udgangspunkt i Nintendo 3DS-konsollens HOME-menu
  2. Tryk på L- eller R-knappen for at aktivere kameraet
  3. Tryk på det lille QR Code-ikon nede til venstre på touch-screenen, det ligner et lille skakbræt
  4. Scan denne QR Code med kameraet på Nintendo 3DS for at komme til den officielle konkurrenceside!

qrcode_3ds_photo_contest

*Statistikken er hentet fra en ny undersøgelse af Nintendo, hvor over 1900 Nintendo 3DS-indehavere i Europa deltog.

QR Code er registreret varemærke af DENSO WAVE Incorporated.

Del |

  • INFORMATION
  • Konsol:
  • Nintendo 3DS
  • BILLEDER
  • Nintendo Direct

    Fredag den 17. maj kl. 16.00 vises ny Nintendo Direct-udsendelse med fokus på de spil, som lanceres den kommende tid. Nintendo Direct kan du se her (kun på engelsk).

  • Monster Hunter 3 Ultimate - nybegynderintroduktion

    Denne video viser, hvad Monster Hunter 3 Ultimate er for en slags spil. Kun på engelsk.

  • Monster Hunter 3 Ultimate - nybegynderintroduktion

    Denne video gennemgår alle tolv våbenkategorier i Monster Hunter 3 Ultimate og viser deres forskelligheder. Kun på engelsk.

  • Demospil

    Psst! Har du Wii U/Nintendo 3DS, kan du downloade gratis demospil med fx Monster Hunster 3 Ultimate, Castlevania: Lords of Shadow - Mirror of Fate eller Fire Emblem: Awakening fra Nintendo eShop.