• INFORMATION

Nintendo 3DS Ambassador Programme

Hvad gør jeg, hvis jeg ikke havde mulighed for at besøge Nintendo eShop inden kl. 23:59 den 11. august 2011?

Alle, som har købt Nintendo 3DS før den 12. august, har mulighed for at være med i Nintendo 3DS Ambassador Programme og vil være i stand til at downloade 10 gratis NES-spil og 10 gratis Game Boy Advance-spil i løbet af 2011. Har du opdateret konsollen og besøgt Nintendo eShop mindst én gang før denne datoen (du behøver ikke have downloadet noget fra eShop, bare besøgt den), så er din konsol allerede registreret i Nintendo 3DS Ambassador Programme.

Af forskellige årsager kan der være folk, som ikke har fået opdateret konsollen eller besøgt Nintendo eShop inden fristen. For disse personer vil der også blive mulighed for at komme med i Nintendo 3DS Ambassador Programme. Dette betyder, at Nintendo manuelt skal registrere deres Nintendo 3DS-systemer.

For at få Nintendo 3DS-systemet registreret bedes du rette henvendelse til Bergsala Servicecenter, som kan hjælpe dig med den rette information.

NB! Har du købt Nintendo 3DS efter den 12. august, har du ikke ret til at være med i Nintendo 3DS Ambassador Programme.

________________________________________

Nu kan alle registrerede Nintendo 3DS-ambassadører besøge Nintendo eShop og downloade ti NES-spil helt gratis. Disse titler er:

  • Balloon Fight
  • Donkey Kong Jr.
  • Ice Climber
  • Mario & Yoshi
  • Metroid
  • NES Open Tournament Golf
  • Super Mario Bros.
  • The Legend of Zelda
  • Wrecking Crew
  • Zelda II: The Adventure of Link

Du skal gøre følgende på Nintendo 3DS for at downloade de ti spil:

  1. Åben Nintendo eShop
  2. Åben "Menu" i venstre hjørne
  3. Åben "Settings / Other", som du finder nederst i menuen
  4. Du ser nu fanen "History", hvor du åbner "Titles You've Downloaded"
  5. Du finder links til de ti spil ved at scrolle ned på siden
  6. Vælg "Redownload" på de titler, som du ønsker at downloade
  7. Pågældende titel downloades nu uden omkostninger for alle Nintendo 3DS-ambassadører

Her vil du også finde et program kaldet "Nintendo 3DS Ambassador Certificate". Downloader du dette lille program, kan du vælge at modtage SpotPass-meldinger, hver gang nyheder om Nintendo 3DS Ambassador Programme bliver lanceret, fx når de fulde versioner af NES-spillene kommer og når Game Boy Advance-spillene kommer. Når betalingsversionerne af NES-spillene lanceres via Nintendo eShop senere i år, vil disse opdaterede versioner være tilgængelige gratis for ambassadører.

Inden udgangen af 2011 vil Nintendo forære ambassadører 10 Game Boy Advance Virtual Console-spil. Disse inkluderer blandt andet Yoshi's Island: Super Mario Advance 3, Mario Kart: Super Circuit, Metroid Fusion, WarioWare, Inc.: Minigame Mania og Mario vs. Donkey Kong. Disse spil vil eksklusivt være tilgængelige for ambassadører, og Nintendo har i skrivende stund ingen planer om at gøre disse 10 spil tilgængelige for andre Nintendo 3DS-ejere i fremtiden.

Del |